Hos 2. Hellig Anders Spejderne er vi stolte af at kunne dele, at en lille gruppe af vores dedikerede ledere har arbejdet målrettet det sidste år på et spændende projekt, som nu er blevet til virkelighed.
Lederne har, udover de ugentlige spejdermøder, lagt tid og kræfter i at udvikle nye aktiviteter for vores spejdere, og vi er nu glade for at kunne tilbyde træklatring som en del af vores program! 🧗♂️
Med støtte fra to fantastiske fonde har vi fået mulighed for at anskaffe det nødvendige udstyr, og de første spejdere har allerede haft en fantastisk oplevelse. 🙌
Vi vil gerne sige et kæmpe tak til Friluftsrådet, som har støttet projektet med 20.000 kr. gennem udlodningsmidler til friluftsliv, samt Trelleborg Fonden – i samarbejde med Sydbank, som har givet 10.000 kr. Uden deres generøse bidrag ville dette projekt ikke have været muligt. 💚
Vi glæder os til at kunne tilbyde træklatring til spejderne i mange år fremover! 🌟