Familiespejder (3–6 år) – 2. Hellig Anders Spejderne i Slagelse
Hos familiespejderne hos 2. Hellig Anders Spejderne i Slagelse kan børn i alderen 3–6 år opleve naturen sammen med en forælder eller anden voksen.
Familiespejd er en hyggelig introduktion til spejderlivet, hvor børn og voksne deltager sammen. Her handler det om leg, natur og fællesskab – og om at skabe gode oplevelser sammen som familie.
Hvad laver familiespejderne?
Vi laver aktiviteter i naturen, hvor børnene lærer gennem leg og oplevelser. For eksempel:
- laver bål og bager snobrød
- går på opdagelse i naturen
- leger samarbejdslege
- lærer om dyr og planter
- øver os i at være gode kammerater
Aktiviteterne er altid tilpasset børn i børnehavealderen, og barnet er i centrum.
Hvornår mødes vi?
Vi mødes hver anden søndag i Huset ved Skoven.
📍 Adresse:
Skovvejen 83
4200 Slagelse
Spejderhuset ligger tæt på både skov og sø, så vi har gode muligheder for aktiviteter i naturen.
Kom og prøv familiespejd
I er altid velkomne til at komme og prøve 2-3 møder, før I beslutter jer for at melde jer ind.
Det er en god måde at se:
- om jeres barn synes spejder er sjovt
- hvordan møderne foregår
- og at møde de andre familier
Tag gerne kontakt til os – eller mød bare op til et møde.
Facebookgruppe
Hvis I er nysgerrige på familiespejd, kan I også blive medlem af vores Facebookgruppe.
Her deler vi blandt andet:
- information om kommende møder
- billeder fra aktiviteter
- praktiske beskeder
Facebookgruppen er et godt sted at følge med i hvad vi laver og stille spørgsmål.
FAQ
Hvad koster det at blive familiespejder?
Det koster 150 kr. at blive meldt ind. I prisen er inkluderet vores specialsyede spejdertørklæde.
Hvad er kontingentet?
Kontingentet er 130 kr. pr. kvartal for spejderen.
Forældre, bedsteforældre eller andre voksne deltager gratis sammen med barnet.